Derfor skal du vælge en italiensk hvidvin

Du fleste er nok mest bekendte med italienske rødvine, men det berømte støvleland har ligeledes et fremragende udvalg af hvidvine, der smager fantastisk.

Når du vælger en italiensk hvidvin, er den ofte lavet på Trebbiano druer, som uden tvivl er den mest dyrkede grønne drue i Italien. Da Italien er et stort land, vil du dog kunne smage de enkelte områders aromaer, eftersom distrikternes varierende jord og klima giver vinen helt unikke særpræg.

Det stiller du op med vinen

Når du skal drikke en italiensk hvidvin, er et af de største spørgsmål, hvad du skal spise den til?

Mange foretrækker at drikke italienske hvidvine som en forfriskende vin på en varm sommerdag eller som en form for aperitif.

Vinen kan dog sagtens indgå til en hovedret, da en hvidvin fra Italien kan være en smule tør, hvorfor den er velegnet til både fjerkræ, fisk og mere fede kødretter.

Hovedretten er dog ikke det eneste måltid, der kan bruges italiensk hvidvin til. Skal I nyde en god og sød dessert, kan særligt Asti eller Spumante nydes som dessertvine.

Nord eller syd?

Er du i tvivl om, hvilket vindistrikt, der passer bedst til din smag?

Generelt siger man, at italiensk hvidvin fra de mere nordlige egne er rige på syre og mineraler, mens det centrale Italien producerer frugtholdige vine og Syditalien har vin til den mere søde tand.

Når du får fingrene i en Italiensk hvidvin, vil den dog ofte være fra en af de tre venezianske egne, der råder over de fleste grønne druer i Italien. Især Soave vine, der findes omkring Veneto, er en populær vin, som smager enestående. Den kan du rolig sætte på bordet, når du får gæster og rødvinen skal have lidt elegant modspil.

Generelt er det værd at nævne, man ikke behøver at holde sig tilbage fra at købe italienske hvidvine, da de ofte smager ganske forrygende. Tag din lokale vinmand med på råd, hvis du vil spørge ind til de enkelte regioner i Italien og deres velproducerede hvidvine.

Husk at tage på opdagelse i mere end bare det traditionelle univers af rødvine, da du får masser af smagsoplevelse, som passer til alle anledninger, når du vælger ”hvid” i ny og næ.